trykprøvning passer på klimaet

Trykprøvning: Hjælp med at passe på klimaet

Det begynder at blive koldt udenfor, og det betyder, at det snart er tid til at skrue op for varmen i huset. Hvis dit hus ikke er tæt, kan det dog blive en dyr fornøjelse. Det gælder ikke kun for dig selv, men også for klimaet. Trykprøvning er første skridt i retningen af at tage ansvar. Læs med her og se hvorfor.

Hvad er trykprøvning?

Trykprøvning er en test af bygningens tæthed. Vind og fugt kan nemlig finde vej ind i huset gennem fx vinduer, døre. Selvom bygningen umiddelbart virker tæt, kan der altså sagtens være små gennemgange, som kan mærkes i form af træk om vinteren. Når man laver en trykprøvning, lukker man alle ventilationsåbninger af og skaber et kunstigt under- og overtryk i boligen. På den måde kan man måle på luftstrømmene og finde ud af, om der er nogle utætheder.

Desværre kan trykprøvningen ikke identificere utæthederne, men kun sige noget om, at de er der. Er huset utæt, skal man derfor følge op med andre undersøgelser, fx termografering, der kan vise, hvor huset er utæt.

Derfor skal du få foretaget trykprøvning

”Jeg behøver ikke trykprøvning, jeg tager bare en sweater på”. Selvom du ikke synes, at træk i huset er et problem, så er det en rigtig dårlig idé, at ignorere utæthederne. Træk i huset, er nemlig dit mindste problem i et utæt hus. Se bare her:

1.      Et utæt hus kan give fugt og skimmelsvamp

Huse isoleres i dag rigtig godt, men er der utætheder i huset, bliver det et problem. Så vil fugtig luft nemlig blive fanget under isolationen, og det kan skabe råd og i værste tilfælde udvikle sig til skimmelsvamp.

2.      Du bruger for mange penge på varme

Det giver sig selv, at et hus, der ikke holder på varmen, heller ikke er godt for økonomien. Du kommer nemlig til at betale alt for mange penge til varme, som du ikke får gavn af.

3.      Spildt energi er dårligt for klimaet

Når du bruger for meget energi på at opvarme et utæt hus, går det ikke kun ud over din økonomi. Det går faktisk ud over os alle sammen. Klimaet er i forvejen belastet, og det er spild af ressourcer at varmen slipper ud.

Kort sagt har en trykprøvning mange fordele – både for dig selv og klimaet. Kontakt Trykprøvning & Energimærkning Danmark i dag og hjælp til med at spare på ressourcerne.

Skriv et svar