at skære tænder er skadeligt

Får dine bekymringer dig til at skære tænder?

Alle mennesker oplever stressede perioder i deres liv. Måske opdager man det ikke med det samme, men bekymringerne er en uro i kroppen, som kan vise sig ved usunde vaner. Hvis du bekymrer dig for meget, har du måske oplevet at skære tænder – enten bevidst eller ubevidst. Læs med her, og bliv klogere på, hvordan du undgår stress og passer på dine tænder.

At skære tænder er en skadelig vane

Der er mange årsager til, at folk skærer tænder. Det kan fx skyldes for meget koffein, nikotin eller være en bivirkning af bestemte typer medicin. Det kan dog også skyldes en forkert tandstilling eller psykologiske faktorer såsom stress. Har du mange tanker og bekymringer i hovedet, skærer du måske tænder som en form for afreaktion. Det er dog en rigtig dårlig vane. Det slider på tandsættet at skære tænder, og i værste fald kan man ende med at slide tænderne helt ned til tandkødet.

Hvordan ved jeg, om jeg skærer tænder?

Det er ikke kun en bevidst handling at skære tænder. Faktisk regner man med, at hele 20% skærer tænder om natten. Hvis du er i tvivl, om du skærer tænder, så læg mærke til, om dine tænder føles slidte på tyggefladerne. Ofte vil du også opleve spændingshovedpine eller ondt i kæben.

Men hvordan skal man stoppe en skadelig vane, hvis man ikke er opmærksom på den? Typisk vil en bideskinne kunne hjælpe dem, der skærer tænder om natten, men man kan også få rettet tandstillingen, hvis det er her problemet ligger.

Find årsagen til problemet!

Som med alle problemer, løses dette problem bedst, ved at finde årsagen til, at du skærer tænder. En bideskinne hjælper måske mod, at du slider tænderne ned, men det fjerner ikke problemet. Derfor bør du i højere grad gøre noget ved bekymringerne, der plager dig. At skære tænder er jo blot én af bivirkningerne ved en stresset krop, og hvis du ikke siger stop, så gør din krop det på et tidspunkt.

Pas på dig selv

Undgå derfor unødige bekymringer, og husk på, at de fleste ting løser sig i sidste ende. Tag fat i årsagen til dine bekymringer, og gør noget ved dem. Du må også huske på, at det er okay ikke at kunne klare alt selv. Snak med dine nærmeste eller søg professionel hjælp, hvis du har brug for det.

Skriv et svar