hjernerystelse behandling

Hjernerystelse behandling: Det skal du vide!

Er det rigtigt, at man skal ligge stille i et mørkt rum, når man har fået hjernerystelse? Må man se fjernsyn? Hvad er reglerne egentlig, når det kommer til hjernerystelse behandling? Hjernerystelser er ikke ualmindelige, men de er meget debatterede, og ofte er behandlingen flettet sammen med gamle myter. Der er dog ingen grund til bekymring! Her bliver du lidt klogere på, hvad du bør gøre, hvis uheldet er ude.

Hvad er hjernerystelse?

Hjernerystelser opstår ofte i forbindelse med et kraftigt slag mod hovedet. Men faktisk behøver hovedet ikke være i direkte kontakt med en genstand, for at skaden opstår. Hjernerystelsen kan nemlig også opstå ved piskesmæld i fx en bilulykke. Hovedsagen er, at hjernen bliver udsat for en stor ydre påvirkning, der ”ryster” den mod kraniet.

Rigtig mange tilfælde af hjernerystelse går over af sig selv, men det er vigtigt at være opmærksom på symptomer og evt. senfølger. Som hovedregel bør du altid gå til lægen, hvis du har mistanke om hjernerystelse. Nogle gange kan et tilsyneladende ”let” slag stadig have konsekvenser. Man bør derfor tage hjernerystelse alvorligt og altid være på den sikre side.

Hvilke symptomer er der på hjernerystelse?

Mange oplever symptomer som kvalme, hovedpine og syns- eller føleforstyrrelser. Der kan også forekomme hukommelsestab, men det er langt fra i alle tilfælde. Hvis din tilstand ændres eller forværres i dagene efter ulykken, er det vigtigt at kontakte din læge, så han eller hun kan tage stilling til behandlingen. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med genoptræning som hjernerystelse behandling, men det er forskelligt fra situation til situation.

Hvordan kan man behandle hjernerystelse?

Hjernerystelse er i langt de fleste tilfælde ikke en permanent tilstand. Det kan være en langsommelig proces at blive symptomfri, men for mange går skaden over af sig selv. Måske har du hørt myten om, at man skal ligge isoleret i et mørkt rum og holde sig fra fjernsyn og bøger, når man har hjernerystelse. Det er dog ikke helt rigtigt. Hovedsageligt skal man lytte til sin egen krop og de signaler, som den sender.

Hjernen behandler alle indtryk, kroppen får. Det kan derfor være en god idé at give den en pause og undgå for mange indtryk, når man skal behandle hjernerystelsen. For meget hvile er dog heller ikke en god idé, og man skal gerne gradvist øge sit aktivitetsniveau. Det betyder, at man altså godt kan se fjernsyn, så længe det ikke gør én utilpas. Det er dog en god idé at indlægge små pauser eller hvil mellem dagens aktiviteter, så man undgår at overanstrenge hjernen.

Skriv et svar