Jagthøreværn beskytter din hørelse

Det at gå på jagt er en populær fritidsaktivitet i Danmark. For nogen er det også et arbejde. Alt efter hvilken type gevær eller riffel man skyder med, kommer der et mere eller mindre højt brag, når man trykker på aftrykkeren. Her kan det være en god idé at bruge et jagthøreværn. Når man tænker jagthøreværn, associerer man muligvis til store hørebøffer, som fylder meget og er bøvlede at gå rundt med. Men dette behøver ikke være tilfældet nu til dags. Man kan få små og formstøbte høreværn, som er designet specielt til at passe ind i dit øre. Der findes to slags, man med fordel kan anvende til sin jagt: De formstøbte passive høreværn eller de formstøbte aktive høreværn.

De formstøbte passive værn kommer i en udgave, som er kompakt og tilmed har et lille håndtag. Dette gør dem lette at tage ud samt sætte i igen. Derudover kommer de med en snor, så der er mindre risiko for at tabe dem.

De formstøbte aktive jagthøreværn

Ovenover er de passive høreværn beskrevet. Som tilføjelse kan det siges, at de er lavet af en blød medicinsk silikone. Yderligere indeholder de et filter, der kan trykudligne. Dette bevirker, at man kan gå på jagt med dem hele dagen, uden det føles ubehageligt.

I det følgende vil de formstøbte aktive høreværn blive beskrevet. Grunden til de karakteriseres som aktive er, at de kommer med lydforstærkning. Dette vil sige, at de aktivt beskytter mod høje lyde over 85 dB, som typisk kommer med skud fra pistol og riffel. Herudover kan de gå ind og forstærke svage lyde med op til 30 dB. Det gør, at du derpå tydeligt kan høre byttet i skovbunden eller vingeslagene fra fuglene. Dette er altså de ideelle jagthøreværn til jagten. På den ene side undgår man de høje lyde, samtidig med at de svage lyde i naturen forstærkes.