Eva Persson

Eva Persson som mor og forretningskvinde

Har du ligesom jeg, svært ved at få både karrieren og familielivet til at hænge sammen? Det kan være noget af en udfordring, og det er netop det Eva Persson beretter om på sin blog. Det med at være succesfuld advokat og enlig mor til to, er bare ikke altid nemt. Alligevel klarer hun det så fint, og hun deler ovenikøbet ud af sine erfaringer. JA tak siger jeg bare!

 

Det der med karriere og barsel

I dag har kvinder mere fokus på karrieren end nogensinde før. Det er immervæk ikke ret mange år siden, at det var helt almindeligt at kvinden gik hjemme og holdt hus og passede børn, mens manden gik på arbejde og tjente pengene. Det har heldigvis udviklet sig meget siden da, og i dag oplever vi flere og flere mænd tage en stor del af barslen. Det der med barsel – hvem skal tage den, hvor meget barsel skal der tages osv. Det er et emne som altid kan skabe debat, for næsten alle har en holdning til det.

 

Jeg brænder selv utroligt meget for mit job, og må ærligt indrømme at jeg havde det ambivalent med at være på barsel. På den ene side vil man gerne nyde sin lille nyfødte og titlen som mor, så længe man kan. På den anden side kriblede det i mig for at komme tilbage til arbejdet og lave det jeg er god til og det jeg brænder for. Heldigvis behøver det ene ikke udelukke det andet, og det er Eva Persson et godt eksempel på.

 

Eva Persson droppede barslen, ikke sit barn

Hvis du allerede har hørt om Eva Persson, så er det med stor sandsynlighed i forbindelse med hendes udtalelse om at droppen barsel. Selvom det var en udtalelse som blot omhandlede hende selv, og ikke en opfordring til alle andre, så har hun flere gange fortrudt at hun valgte at gå offentligt med sin beretning. Eva Persson blev nemlig sablet ned af især kvinder, som ikke delte hendes synspunkt. Alligevel mener hun stadig den dag i dag, at hun gjorde det rette, ved at droppe sin barsel.

 

Det var det der virkede for hende på det tidspunkt. Det skal selvfølgelig understreges at det at droppe barslen ikke automatisk betyder at man dropper sit barn. Som selvstændig erhvervsdrivende og alenemor, har Eva Persson måtte finde de måder, hun bedst kunne få begge dele til at hænge sammen på. Det var simpelthen ved at tage sin lille baby med på arbejde.