boligstyling

Boligstyling er for dig der vil bruge dine kreative færdigheder

Hvis du drømmer om at arbejde med boligstyling, så vil jeg anbefale dig at læse med i indlægget her. Erhvervet er særligt godt for dig som elsker at kunne bruge dine kreative færdigheder.

Er boligstyling det du drømmer om?

Mange har en tendens til at gå og drømme om hvad de gerne vil, uden egentlig rigtigt at gøre noget ved det. Grundene kan være mange; travlhed, mangel på tro på sig selv, manglende penge, manglende kompetencer osv. Sådan er det når det kommer til mange ting, og måske især når det kommer til karrierevalg. Du drømmer måske om at arbejde med boligstyling, men må forblive salgsassistent i den lokale møbelforretning, fordi du ikke selv mener du har det som det kræver.

Det er så vigtigt at gå efter det vi gerne vil, hvis det ikke skal blive for surt. Tag første skridt og gør din research. Hvad kræver det af uddannelse? Hvad kræver det af arbejdserfaring? Er der nogen som kan vejlede dig? Det kan godt betale sig at kontakte en studievejleder, også selvom du ikke nødvendigvis er studerende. Han eller hun kan ofte hjælpe dig med gode hjemmesider samt tips til hvordan du når hen mod dit mål. Boligstyling kræver f.eks. ikke nødvendigvis en uddannelse.

Sådan når du karriere målet

En uddannelse er stort set altid godt at have i bagagen. Dog kan det godt føles begrænsende at alt kræver en uddannelse, før man kan finde sig et job. Heldigvis er det ikke alt der gør det. Hvis du vil arbejde med boligstyling, findes der flere forskellige uddannelser, kurser og fag som vil være fine at kunne have i bagagen, men du kan også komme ind i branchen ad andre veje. Ofte kræver det en del mere arbejde. Eller lad mig sige arbejde på en anden måde. At tage en uddannelse er jo sådan set også arbejde i sig selv. I denne branche handler det meget om netværk, så gør hvad du kan for at være opsøgende.

Ræk ud til stylister og tilbyd din hjælp, søg noget praktik, kontakt forretninger of tilbyd at style deres vinduer osv. Gratis, mod at du må dokumentere processen til din portfolio. Sørg for aktivt at gøre noget som hele tiden gør dig stærkere inden for boligstyling. Brug LinkedIn og ræk ud til virksomheder og kreative studerende. Få erfaring og opbyg din portfolio. Lav evt. en blog eller en Youtube kanal, hvor du deler dine tips med omverdenen. I denne branche er det bare vigtigt at gøre opmærksom på sig selv, hvis man vil blive set og dermed hyret.